Presse

PR-materiale

Spilleglæde, dynamik og humør, der kommer ud over scenekanten

img_9031_mega-kopi

Om det er dronningen og Prins Henrik eller deres undersåtter. Så er det svært at holde fødderne og kroppen i ro, når de seks royale musikere i Royal Garden Jazzband spiller op. Det er swingende New Orleans Jazz med spilleglæde, dynamik og humør, der virkelig kommer ud over scenekanten – uanset, hvem der spilles for i det ganske land. Bl.a. tre gange for den kongelige familie og flere hundred gange for deres undersåtter.

Et af landets ældste jazzorkestre
Royal Garden Jazzband er et af landets ældste jazzorkestre. Startet i 1956 i Nykøbing Mors af den nuværende bassist i bandet, Flemming Seiersen, sammen med seks andre drenge fra det lokale FDF-orkester (klik også ind på “Det var den gang”).

Spillet sammen siden 1980’erne
Tre af de glade musikere har spillet sammen siden 1980’erne. i det hedengangne fynske jazzorkester, Lassens Jazzkalas. Det er klarinettisten Per Nørbach, Odense, trommeslageren Olav B. Hansen, Faaborg og bassisten Flemming Seiersen, Ørsted på Djursland. I starten af 1990’erne kom pianisten Svend Frandsen, Grenå med og i 2009 trompetisten og sangeren, Poul Helge Hansen, Odense og basunisten Bob Ekman fra Faaborg.

Gamle New Orleans-numre
Royal garden Jazzband er kendt for at spille de gamle New Orleans-numre så tæt på de originale fra langt over 100 år siden. F.eks. High Society, Ory’s Creole Trombone, Second Line, Buddy Boldens Blues, Muscrat Ramble og mange andre. Men også mere swingprægede numre som Christopher Columbus, Honeysuckle Rose og Memories Of You.

Meget efterspurgt jazzband
Det er derfor ingen tilfældighed, at Royal Garden Jazzband er et af de meget efterspurgte over hele landet. Både til jazzfestivals, koncerter, byfester og private arrangementer.
(Se ”Spillelisten”).

Fem år i træk på både Ærø og Middelfart Jazzfestival, festivalerne i Stauning, Slangerup, Haderslev, Århus, Festugen i Randers, Skarø, Varberg i Sverige, Thorshavn på Færøerne og jazzklubberne i Allinge på Bornholm, Løkken, Randers, Grenå (3 gange), Ebeltoft, Holstebro, Hadsten (2 gange), Horsens (4 gange), Vejle, Fredericia, Haderslev, Vojens, Varde, den Voigtske Gaard i Faaborg (5 gange), Carlslund i Odense (2 gange), træskibet Castor i Bogense (2 gange), Havnekoncerterne i Ry, Estruplund og Gl. Estrup Godser – for nu bare at nævne nogle.

 
Du er her: ForsidePresse
www.royalgardenjazzband.dk