Royal Garden Jazzband spillede i 38 graders varme i Tyrkiet med stor opbakning fra danske fans
Det var næsten som at være hjemme i Danmark, da Royal Garden Jazzband spillede fire koncerter i Alanya i Tyrkiet i slutningen af september. Der var nemlig stor opbakning fra danske fans. Mange havde hørt bandet før – både i Danmark – og i Tyrkiet til orkestrets koncerter sidste år ved Middelhavet.
Derimod var temperaturen uvant trods den varme danske sommer i Danmark, vi inden da havde oplevet. Nemlig 38 grader i Tyrkiet til frokostjazzen mandag den 24. september på Dolphin Family Hotel, der havde hyret os. Men selv om sveden haglede af os, var det igen en fin oplevelse at spille i den tyrkiske ferieby. Derfor stor tak til Tinna og Jan Ørum, der driver hotellet og nu to år i træk har satset på dansk, traditionel jazz. Det kan være til efterfølgelse af danske hoteller og restauranter. Det er den korte version af bandets optræden i Tyrkiet i år.
Læs mere og se mange flere billeder
Royal Garden Jazzband til
Tyrkiet for anden gang

Dansk traditionel jazz i Tyrkiet er ikke hverdagskost. Efter en succesrig optræden på Dolphin Family Hotel i Alanya i september sidste år, sætter et af Danmarks ældste jazzbands igen kursen mod Middelhavet i slutningen af september.
Fra torsdag den 20. til torsdag den 27. september er de seks musikere igen at finde på det hyggelige hotel i den tyrkiske turistby. Her kommer der først og fremmest mange skandinaviske turister. Hotellet er da også fuldt booket i denne måned.
Sidste år blev det først til frokostjazz, mens gæsterne nød sild, kartoffelsalat, øl og snaps i de 30 grader under de skærmende parasoller. Dernæst en flot aften i hotellets Secret Garden med 150 tilhørere. Det gentager vi også i år – og måske lidt mere.
Royal Garden Jazzband åbnede med stor
succes sæsonen i Djurslands Jazzklub

Det blev en rigtig fin åbning af sæsonen i Djurslands Jazzklub lørdag den 1. september med Royal Garden Jazzband. Der var omkring 80 spisende gæster, der hørte et af landets ældste traditionelle jazzband. Bandet, der var med til at starte jazzklubben i Grenå i 2003.
To gæste-solister
Lørdag den 1. september var lidt ud over det sædvanlige med to gæste-solister. Botha Christensen fra Arosia afløste orkestret sædvanlige basunist, Bob Ekman. Det gjorde han som sædvanligt rigtig godt med sit dejlige basunspil.
Bassist med forstuvet skulder

I andet sæt rykkede den lokale bassist, Jens Ole Nielsen, fra den forholdsvis nystartede ”Hyggebanden” ind på bassen. En særdeles værdig afløser for den faste bassist, Flemming Seiersen. Han havde forstuvet den højre skulder og kunne derfor kun spille for halv kraft i det første sæt. Det var forudset, så Jens Ole Nielsen var stand by. Rigtig mange tak for det.
Det var slet ikke så ringe
Jeg, Flemming Seiersen, kunne så for første gang høre Royal Garden Jazzband live. Det var ikke så ringe endda for at sige det på jysk. På dansk betyder det rigtig godt. Ikke mindst trommeslageren, Frank Pedersens sang begejstrede publikum. Den mand kan sætte gang i både orkestret og tilhørerne. Herligt.
Royal Garden Jazzband til Tyrkiet 20. september
Den 20. september drager Royal Garden Jazzband til Tyrkiet. Ligesom for et år siden – det var en stor succes – skal orkestret spille på Dolphin Family Hotel i Alanya.
Royal Garden Jazzband i Grenå og Gjerrild den
1. september – Derefter til Tyrkiet
Efter en sommerferie i august fortsætter det jysk-fynske orkester, Royal Garden Jazzband, eftersommer-sæsonen i Djurslands Jazzklub på Hotel Marina i Grenå lørdag den 1. september kl. 13.00 med to timers rigtig glad jazz. Tilmelding tlf. 86 32 69 19 eller aarsnes.frandsen@stofanet.dk – senest onsdag den 29. august.
I Grenå var bandet med til at starte jazzklubben i 2003 med en street-parade i den kolde februar. 130 mennesker besluttede derefter at starte jazzklubben, der med stor succes har kørt siden med knap 300 medlemmer. Traditionen tro har Royal Garden Jazzband spillet der hvert andet år siden. Denne tradition fortsætter så til frokostjazzen på lørdag.
Om aftenen kl. 20.00 fortsætter bandet på Gjerrild Nordstrands Camping for tredje gang. Her bliver der spillet op til dans. Det er jo ikke til at sidde stille til den glade og gode, gammeldas jazzmusik. Inden da er der spisning kl. 18.00. Tilmelding tlf. 86 38 42 00 eller dcu@gjerrild.dk – senest onsdag den 29. august.
Derefter rejser Royal Garden Jazzband til Alanya i Tyrkiet fra den 20. til den 27. september.
Her fik orkestret stor succes for et år siden på Dolphin Family Hotel og blev straks hyret til i år. Billedet øverst er meget apropos fra Tyrkiet til frokostjazz med sild, frikadeller, kartoffelsalat og øl og snaps i 30 graders varme under parasollerne. Måske ses vi også der.
Varm og dejlig dag på Holms i Middelfart med Royal Garden Jazzband i topform
Det blev en rigtig dejlig dag til frokostjazz i på Holms i Middelfart lørdag den 28. juli. Der var så godt som fuldt besat i gårdhaven, selv om varmen var overvældende. Med Royal Garden Jazzband i topform kunne det kun blive god. Og det blev det. Begejstringen var stor hos publikum. Det gav ekstra brændstof til et af landets ældste, traditionelle orkestre. Startet i 1956 af 6 FDF-drenge i Nykøbing Mors.

Varmen holdt os ikke fra de krævende numre
Varmen holdt dog ikke Royal Garden Jazzband fra de krævende numre som Ory’s Creole Trombone pg High Society. De fik fuld gas fra begyndelsen af. Melodier, som ikke så mange bands spiller, fordi det stiller ret så store krav til musikerne.

1. reservetrommeslageren med igen
En fornøjelse var det også for både orkestret og publikum at have en af bandets grand old men med igen, nemlig trommeslageren og sangeren, Olav B. Hansen fra Faaborg. Han var med til at genstarte Royal Garden Jazzband i 1991 og var med i 25 år indtil 2016. I dag er han første reserve på trommerne, når den “nye” trommerslager, Frank Pedersen fra Århus, ikke lige kan.

Åbner sæsonen i Djurslands Jazzklub den 1. september
Royal Garden Jazzband spiller igen til frokostjazz ved sæsonåbningen i Djurslands Jazzklub på Hotel Marina i Grenå lørdag den 1. september kl. 13. Om aftenen spiller orkestret til den årlige jazzaften på Gjerrild Nordstrands Camping.

Til Tyrkiet den sidste uge i september
Og så er der jo lige en tur til Tyrkiet for andet år i træk. Det er på Dolphin Family Hotel i Alanya den sidste uge i september. Her høstede Royal Garden Jazzband mange roser sidste år og blev engageret på stedet til i år. Nærmere info senere, hvis der lige er nogle af vore fans, der skal til Tyrkiet.
Royal Garden Jazzband spiller til Sommerjazz i Middelfart 28. juli
Efter et par succesrige koncerter på Otterup og Ørbæk markeder den 8. og 14. juli fortsætter Royal Garden Jazzband til Sommerjazz i Middelfart på søndag den 28. juli. Kl. 13 til 15 spiller vi i gårdhaven på byens og en af landets ældste restauranter, nemlig Holms.
Her har vi spillete mange gange før, og det er altid en fornøjelse, så vi ses forhåbentlig.
I september går det løs lørdag den 1. kl. 13.00 til frokostjazz i Djurslands Jazzklub på Hotel Marina i Grenå og om aftenen i et telt på Gjerrild Nordstrand Camping. I øvrigt for trejde gang. September slutter med en uges koncerter i Alanya på Dolphin Family Hotel, hvor vi også spillede – med stor succes – for et år siden.
1000 hørte Royal Garden Jazzband og spiste sild på Ørbæk Marked
Igen en kæmpesucces, da Royal Garden Jazzband spillede for trejde gang for en tusindtallig skare i det store telt til årets største, fynske folkefest, Ørbæk Marked lørdag den 8. juli. Om de mange mennesker kom for at spise gratis sild (det gjorde de nok) eller høre et af landets ældste jazzorkestre, er sådan set lige meget. De fik begge dele, og bifaldet rungede mange gange gennem teltet til Royal Garden Jazzband.
Det var fuldt fortjent, når vi selv skal sige det. Det bevises jo også af, at mange af de silde-spisende gæster blev siddende til sidste trut som afslutning på to og en halv times glad jazz-musik. En glimrende cocktail af sild, fadøl og traditionel jazz.
Håber, vi ses igen næste år i Ørbæk. Der er dog lejlighed til at høre Royal Garden Jazzband inden da i den fynske by, nemlig i Ørbæk Midtpunkt til frokostjazz søndag den 31. marts kl. 12.45 til 14.40.
Allerede lørdag den 28. juli spiller Royal Garden Jazzband dog på den ældste restaurant i Middelfart, nemlig Holms, til frokostjazz fra kl. 13.00 til 15.00.
Som billederne herunder viser, kan arrangementet ses fra mindst to sider, nemlig fra scenen og fra teltet.
Glæsterne stod i lange køer for at få sig en sildemad og blev samtidig underholdt af Royal Garden Jazzband.
Lidt intimt sammenspil blev der også tid til på scenen i en pause. mellem fra venstre Per Nørbach, Svend Frandsen og Poul Helge Hansen.
Og så den mere officielle del af festen med hele Royal Garden Jazzband. Fra venstre Svend Frandsen, Bob Ekman, Olav B. Hansen, Poul Helge Hansen, Flemming Seiersen og Per Nørbach.
Begejstring fra lokale fans for Royal Garden Jazzband på Otterup Marked
Begejstringen fra lokale fans for Royal Garden Jazzband satte stemningen i vejret på Otterup marked til frokostjazzen den 8. juli. Det var tredje år i træk, orkestret spillede på det store kræmmermarked. De trofaste fans mødte også op for tredje gang og satte skub i det kun 62 år gamle jazzband. Det var herligt.

Her er de lige lynskudt foran orkestret.
Mindst et par hundrede lyttede og hyggede sig til glad jazzmusik
Og stemningen bredte sig til resten af teltet. Her glædede over 100 entusiastiske gæster sig over den glade jazzmusik. Det samme gjorde mindst lige så mange ved bordene uden for i det herlige vejr.

Mange blev i samfulde tre timer
Og den glade, traditionelle jazz, spillet og fortalt med godt humør, er en fin cocktail sammen med frokosten. Mange af tilhørerne blev da også siddende i alle tre timer. Nogle gik, og andre kom til med glade smil på læben, når de stak hovedet inden for i teltet og derefter fandt sig en plads og en fadøl. Det var da også lidt køligere under teltdugen end uden for i den bagende sol.

Basunisten fyldte 78
For en gangs skyld spillede Royal Garden Jazzband ”Happy birthday to you” for et af orkestrets egne medlemmer. Basunisten Bob Ekman fyldte nemlig 78. Og han er slet ikke den ældste. Det er nemlig pianisten, Svend Frandsen, med sine 81 år.
Gennemsnitsalderen kun 75
– Vores gennemsnitsalder i bandet er kun 75. Vi har derfor mange år i os endnu, så vi håber at ses igen næste år, sagde orkesterlederen, Flemming Seiersen. Han boede i øvrigt i Brandsby ved Otterup i 14 år – ikke langt fra markedspladsen. Her spillede han i ”Lassens Jazzkalas” frem til 1988 sammen med to andre musikere fra Otterup og den nuværende klarinettist i Royal garden Jazzband.
Lørdag den 14. juli Ørbæk Marked
På lørdag den 14. juli kl. 11.00-13.30 gælder det Ørbæk Marked ved Nyborg i det store telt. For nu at blive i juli måned, er det Holms i Middelfart lørdag den 28. juli kl. 13-15. Vi ses!
Royal Garden Jazzband spiller for tredje gang på to fynske markeder

Det er bevis på stor tilfredshed hos arrangørerne og publikum, når Royal Garden Jazzband i år er hyret for tredje gang til at spille på to, store fynske markeder. Vi starter – ja, man kan næsten sige som husorkester – på Otterup Kræmmermarked søndag den 8. juli kl. 12.00 til 15.00 i Eriks Telt for tredje år i træk. Her plejer der at være højt humør til sild og andre frokostretter.
Jazz-rødder på Nordfyn
Flere af musikerne i bandet har da også rødder i Otterup som tidligere medlemmer af det hedengangne, ”Lassens Jazzkalas”. Den nuværende kapelmester i Royal Garden Jazzband, Flemming Seiersen, har således også boet i Brandsby ved Otterup i 14 år – kun få hundrede meter fra Otterup Kræmmermarked.

Også tredje år i Ørbæk
Om ikke for tredje år i træk så er det tredje gang, vi spiller på det største kræmmermarked på Fyn, nemlig Ørbæk Kræmmermarked i Markedsteltet ugen efter. Det er lørdag den 14. juli fra kl. 10.30 til 13.30. Også til frokost-jazz. Et kæmpetelt med hundredevis af frokostgæster.
Holms i Middelfart i sidst i juli
Og vi bliver på Fyn. Lørdag den 28. juli gælder det Holms i Middelfart. Byens ældste restaurant og et sted med masser af jazz. Royal Garden Jazzband har spillet her mange gange og vender nu tilbage efter nogle års pause. Det er kl. 13.00 til 15.00 på Holms.
Grenå og Gjerrild på samme dag
Men Jylland er bestemt ikke glemt af det jysk-fynske jazzorkester. Blæsergruppen er jo fra Fyn, og rytmegruppen fra Djursland og Århus. Lørdag den 1. september kl. 13.00 til 15.00 spiller vi i Djurslands Jazzklub – på Hotel Marina – til frokostjazz. Bandet var med til at starte denne jazzklub i 2003 med street-parade en kold februar-dag i Grenås gader. Samme aften, altså den 1. september kl. 18.00, spiller orkestret op til dans på Gjerrild Nordstrands Camping – også for tredje gang.
Tyrkiet for andet år i træk

Derefter rykker vi sydpå, nemlig til Tyrkiet. Hotel Alanya, hvor Royal Garden Jazzband havde stor succes sidste år. Den succes gentager vi den sidste uge i september med frokostjazz og aftenunderholdning henholdsvis den 25. og 27. september. Og så forhåbentlig jazzfestival inde i byen.
Håber, vi ses. Enten på Fyn eller i Jylland – måske også i Tyrkiet!!!
60 års jubilæums-CD’er
Vi har nybrændte 60 års jubilæums-CD’er fra 2016 med både jazzhistoriske optagelser helt tilbage fra 1961 og booklet med historien om jazz i den danske provins. Bestil på: fs@hojgaard-okologi.dk eller tlf. 40 16 91 22. Kun 100 kr.
Fødselar debuterer på sin nye trompet
med Royal Garden Jazzband
Ikke nok med, at han fyldte 70 år den 3. marts 2018 og fejrede det på Odder Parkhotel. Han debuterede også med aftenenens orkester, Royal Garden Jazzband. Niels Jakobsen fik nemlig en ny trompet i fødselsdagsgave af sin kone, en Ymaha Custom Z. Den indviede han med at spille Basin Street Blues sammen med bandet. Her ses han i smoking med sin nye trompet for munden.
Til venstre for ham Bob Ekman på basun, til højre Per Nørbach på klarinet og bagerst Olav B. Hansen på trommer – vores 1. afløser på trommerne. Med var selvfølgelig også – dog ikke på billedet – trompetist og sanger Poul Helge Hansen, pianist Svend Frandsen og bassist Flemming Seiersen. En aften med høj stemning og et fyldt dansegulv fra første trut:
– Det gik absolut rigtig fint. I kunne holde folk i gang på dansegulvet. Netop, hvad jeg håbede, siger Niels Jakobsen og tilføjer: – Jeg synes også det gik flot med min debut. Folk gav udtryk for, at jeg faktisk kan spille og gjorde det godt. Niels Jakobsen spiller i øvrigt fast i et big band i Randers.
Hyggelig julefest i Hirtshals Jazzklub
Julefest 5. juledag i jazzklubben “Hva’ no do?” – ja det hedder jazzklubben i Hirtshals faktisk. Det er det nordligste i Danmark, hvor Royal Garden Jazzband hidtil har spillet. Det blev en succes med 125 deltagere. Efter en gedigen og lækker middag blev der danset til over midnat. Ind imellem med besøg af julemanden, der gavmildt delte gaver ud. Det var et arrangement med stil over. Jazzklubbens bestyrelsesmedlemmer optrådte i hvide jazzklub-skjorter med logo på ryggen og med bowlerhatte, så de var til at få øje på. Successen for Royal Garden Jazzband er der heller ikke til at tage fejl af. Formanden, John Kongerslev, siger det på denne måde:
“Tusind tak for jeres indsats ved jazzklubbens julearrangement. Vi har efterfølgende fået meget positiv respons for arrangementet og ikke mindst for jeres hyggelige musik og optræden. Velkommen igen ved en anden lejlighed”
Julefest i Hirtshals Jazzklub – efter jul – den 29. december

Royal Garden Jazzband i Tyrkiet – stor succes, der gentages næste år

Spændingen var stor. Både i Royal Garden Jazzband og på Dolphin Family Hotel i Alanya, inden orkestret skulle til Tyrkiet i 8 dage i slutningen af september i år.
Men successen var ikke til at tage fejl af: Bandets tur til Alanya bliver gentaget til næste år.
Flot ”generalprøve” i Kolding inden RGJ’s 8 dages tour til Tyrkiet
Over 100 mennesker i et total fyldt Kvarterhus på Junghansvej i Kolding sendte lørdag den 15. september med stående bifald Royal Garden Jazzband til Tyrkiet. Publikum fik et brag af en tre timers koncert.

Fotos: Flemming Reintoft
Successen blev gentaget præcis et år efter på det store Otterup Marked
Vi kunne bare bringe omtalen fra sidste år af Royal Garden Jazzbands succesrige optræden på det store Otterup Marked. I stedet bringer vi et billede fra 2016, da begejstringen i år søndag den 2. juli var mindst lige så stor som den gang. Her nogle af vores trofaste fans, Conny og Leif Tyrsted Pedersen fra Kappendrup, der igen var på forreste række her i 2017. Selv om billedet er lidt uskarpt, er deres begejstring og glæde helt skarp. Den mundede da også ud i publikums ønske om, at Royal Garden Jazzband skal komme til Otterup igen næste år. Lad det blive en tradition, lød det.
Basun-afløseren høstede stort bifald
Ligesom resten af bandet høstede vores 1. afløser på basun, Botha Christensen, stor bifald. Han er en legende på især de århusianske jazzscener. Han har været med siden starten af Århus Fodvarmere for mere en menneskealder siden – det nuværende Arosia Jazzband. Også kaldet Århus Byorkester.
Trommeslager med stor sangglæde
En anden fremtrædende figur under Royal Garden Jazzbands tre timer lange optræden på Otterup Marked var vores trommeslager og ikke mindst sanger, Frank Pedersen. Han får både bandet og publikum med, når han synger til de gamle jazz-melodier. F.eks. ved at stoppe midt i en trommesolo og i stedet synge scat-song. Helt fantastisk.
Sommerferie og så Tyrkiet i september
Royal Garden Jazzband holder nu sommerferie. Derefter skal der indøves nye numre til orkestrets ugelange tur til Tyrkiet fra den 24. september. Dog er der inden da engagementer i kalenderen i Jylland og på Fyn. MEN er der nogle, der får brug for glad jazz også i orkestrets sommerferie, skal vi nok finde ud af det. Ring på 40 16 91 22 – eller mail til fs@hojgaard-okologi.dk
PÅ GENHØR!
Fornøjeligt spilleri til Lørdags-musik i Storegade i Randers
– Næste gang Otterup 2. juli
Det blev en fornøjelig og musikalsk eftermiddag i Storegade i Randers, da Royal Garden Jazzband spillede op lørdag den 24. juni. På pladsen foran Barry’s Pub, Old Irish Pub og Cafe 38 samlede sig et meget lydhørt og interesseret publikum. Langt størstedelen var med i de to og en halv time.
Og øl manglede der jo heller ikke fra de tre pubs. Den musikalske oplevelse blev krydret af hele to kvinde-optog med hver sin kommende brud, der fejrede polter-dag. Derfor spillede Royal Garden Jazzband da også “Some day you will be sorry”. Den spiller vi altid til bryllupper …
Der var to gæstesolister med, nemlig Carl Nørregaard på klarinet og bandets tidligere trommeslager og speaker, Olav. B. Hansen, begge fra Fyn. De afløste henholdsvis de faste musikere i orkestret, Per Nørbach og Frank Pedersen. De to sidstnævnte er med igen, når det går løs næste gang. Det bliver på det store Otterup Marked søndag den 2. juli kl. 12.00 – 15.00.
Traditionen tro indleder Royal Garden Jazzband gerne andet sæt med “Second Line” march. Her starter de tre blæsere nede blandt publikum og går rundt og ender på scenen sammen med rytmegruppen. (fotos: Bent Dichmann)
Royal Garden Jazzband spiller to gange
i Randers i juni – næste gang den 24. juni
Royal Garden Jazzband spiller to gange i Randers i juni måned. Her er musikerne lige taget i en pause fredag den 2. juni, da de spillede på Jens Otto Krags Plads. Fra venstre: Bob Ekman, Faaborg, Frank Pedersen, Århus, Poul Helge Hansen, Odense, Svend Frandsen, Grenå, Per Nørbach, Odense og Flemming Seiersen, Ørsted. Det var et led i ”Musik på Torvene” i Randers. Det er Randers by, erhvervene i Randers og de, der bor på Torvene, der står bag arrangementerne.
Næste gang bliver til ”Lørdagsmusik i Storegade”, nemlig lørdag den 24. juni fra kl. 13.00 til 15.00. Det er Storegade-foreningen, der skifter mellem henholdsvis jazz og folk hver anden lørdag. Det er jazz-ildsjæl nr. 1 i Randers, Ryan Simonsen fra ”Jazzens Venner”, der sørger for musikken.
Royal Garden Jazzband til fest i Ørsted med fire solister
Der var fire fremragende solister med, da Royal Garden Jazzband spillede til en privat fest den 29. april på den folkejede Ørsted Kro. Her fejrede kapelmester, bassisten Flemming Seiersen, sin 75 års fødselsdag. Fra venstre basunist Bob Ekman, pianist Svend Frandsen, trompetist og sanger Poul Helge Hansen. Bag ham (skjult) Olav B. Hansen på trommer – tidligere trommeslager i bandet. Dernæst Jeppe Kjellberg (bandet Who Made Who) på bas, hans far, Jeppe Kjellberg, Amanda Jazzband på tenor-saxofon og Ole Fjord Nielsen på klarinet og tenorsaxofon.
Royal Garden Jazzband kan høres offentligt fredag den 2. juni på Jens Otto Krags Plads i Randers fra kl. 12.30 til 15.00 og igen lørdag den 24. juni fra kl. 12.30 til 15.00 til Lørdags-musik i Storegade i Randers. Se evt. “Spilleliste 2017“.
Vellykket frokostjazz med RGJ med fuldt hus i Bakkehuset i Ikast
Det blev igen et vellykket frokostjazz-arrangement med Royal Garden Jazzband i Bakkehuset i Ikast, da orkestret spillede her for anden gang lørdag den 4. marts. Over 150 mennesker havde fundet vej til kulturhuset for at få en bid brød og høre tre timers musik med det jysk-fynske band. Det var et meget lydhørt og interesseret publikum, der med mange klapsalver bifaldt præstationerne fra et af landets ældste traditionelle jazzorkestre.
Royal Garden Jazzband runder jo de 61 i år. Fra venstre Svend Frandsen, klaver, Bob Ekman, basun, Poul Helge Hansen, trompet og sang, gæstesolist Dennis Christiansen, klarinet – han var med i bandet for nogle år siden – og Flemming Seiersen, bas. Dermed mangler der en, trommeslageren og sangeren Frank Pedersen. Han er helt skjult af trompetistens nodebog. Det må vi have lavet om til næste gang, Poul Helge Hansen …. Det bliver i april til et privat arrangement på den folkejede Ørsted Kro på Djursland.

Royal Garden Jazzband kan høres igen på lørdag den 4. marts i kulturcentret Bakkehuset i Ikast fra kl. 11 til 14.
Royal Garden Jazzband til Tyrkiet i september
Der er nok ikke mange, der forbinder Tyrkiet med traditionel jazz. Men det gør Dolphin Hotel i Oba ved den store tyrkiske turistby, Alanya. Derfor har hotellet engageret Royal Garden Jazzband til at spille på hotellet den sidste uge i september.
En jazz-legende fra Århus afløser en anden fra Fyn
Efter 25 års helt uvurderlig indsats i Royal Garden Jazzband har den fynske jazz-legende, Olav B. Hansen, Faaborg, af tidsmæssige grunde sagt stop.
I stedet for Olav træder en anden jazz-legende fra Århus ind i Royal Garden Jazzband som trommeslager, sanger m.m., nemlig Frank Pedersen.
Minderigt 60 års jazz-jubilæum
med masser af mennesker
60 års Jubilæums-CD
Læs om og hør udsnit af den nye Jubilæums-CD
Det blev et i bogstaveligt talt minderigt 60 års jubilæum, Royal Garden Jazzband fejrede i Støberisalen i Nykøbing Mors fredag den 26. august i forbindelse med det stort anlagte Kulturmøde.
Omkring 250 mennesker passerede ind og ud i aftenens løb til de over tre timers glad jazzmusik med hele fire bands. Bandet spillede dog for langt over 1000 mennesker på de tre dage ved Kulturmødet.
Billeder og lyd fra jazzklubben i 1959
Royal Garden Jazzband kaldte minderne frem ved jubilæumskoncerten 60 år efter fra den forgangne Royal Garden Jazz Club i Håndværkerforeningen. Mange af medlemmerne fra den gang var mødt op til jubilæumskoncerten og snakkede gamle minder. Ikke mindst da der blev vist billeder fra en jazzklub-aften fra 1959, ledsaget af historiske lydoptagelser fra 1961-63 med bandet.
Pianisten måtte smugles ud for at spille
Et par historier kom der også. Orkestrets bassist – med fra starten i 1956 – Flemming Seiersen fortalte bl.a. om orkestrets første pianist, der altid skulle være hjemme kl. 22.00, når musikerne spillede i Strandpavillonen lige over for hans forældres hjem. Så han gik hjem til tiden, men blev så smuglet ud af vinduet igen, så han kunne spille videre til midnat. Det opdagede hans mor ikke.
Højt service-niveau fra nat-postbuddet
Der var også den med deres gode ven, nat-postbuddet, der i postbilen var klar til at køre de unge musikere og deres instrumenter hjem efter klubaftenerne. Og derefter, hvis de skulle besøge deres pige, køre dem ud til hende. Tænk sig, hvis Post Danmark havde fortsat denne service, så havde det nok set anderledes ud i dag …
Det hele startede i FDF
Lydoptagelserne og billederne startede i øvrigt med FDF’s orkester, som det første jazzband jo udsprang af. Også det kunne mange af tilhørerne nikke genkendende til. Den nye Royal Garden Jazzklub Mors, stod som arrangør sammen med Royal Garden Jazzband, der tog initiativet i 2014 til at genstarte klubben.
10 andre musikere fra 50’erne
Tre andre bands med musikere fra den gang i 50’erne og 60’erne spillede også til jubilæumskoncerten. Mange i Nykøbing vil kunne nikke genkendende til navnene Jørgen Degn, Poul Lauritsen, John Tousig, Erik Bendsen Poulsen, Mogens Møller Jensen, Rud Kjems, John Korstgaard og Holger Riis-Vestergaard. Mange af dem med i 2. generation i Royal Garden Jazzmen, som bandet hed den gang.
Denne aften vil blive husket længe
– Det var virkelig en fin aften, som vi vil huske meget længe. Stemning var fin fra start til slut, siger formanden for jazzklubben, Niels Viggo Jensen.
Jubilæums-CD kan stadig købes
Til lejligheden blev der udgivet en jubilæums-CD med Royal Garden Jazzband med 16 numre helt tilbage til 1961. Jazzhistorie set fra provinsen. Den kan stadig bestilles og leveres ved henvendelse på: fs@hojgaard-okologi.dk eller tlf. 40 16 91 22. Pris 100 kr.
Royal garden Jazzband sluttede Kulturmødet
Inden jubilæumskoncerten spillede Royal Garden Jazzband om eftermiddagen fra en lastbil i Nykøbings gader. Eftermiddagen før var der koncert på Lilletorv. Bandet lukkede og slukkede så for Kulturmødet i ”Rytmen” ved værket lørdag eftermiddag. Langt over 1000 mennesker fik dermed hørt det jubilerende band.
Dobbelt koncert lørdag den 3. september
Næste gang, du kan høre Royal Garden Jazzband, er til frokostjazz i Djurslands Jazzklub i Grenå lørdag den 3. september kl. 13.00 på Hotel Marina. Og igen om aftenen kl. 20.00 til grill-fest på Gjerrild Nordstrands Campingplads.
Her er så en række billeder fra Kulturmødet 2016.






Se de venlige ord fra en tidligere musiker i bandet “RGJ går til stålet med ildhu”
60-års jubilæumskoncert i Nykøbing Mors
Se “Jubilæumsskrift og koncert i Nykøbing” og programmet for jubilæumskoncerten“.
Her kan du også se, hvilke 10 musikere fra den gang – ud over Royal Garden Jazzband – der medvirker. Der er lagt op til jazz-historie og dejlig jazz-musik denne aften i Støberisalen.
Som ved Middelhavet med palmer og Royal Garden Jazzband på scenen
Royal Garden Jazzband følte sig hensat til Middelhavskysten, når vi fra scenen skuede ud over de 300-400 mennesker med det blå vand og ”palmerne” i baggrunden lørdag den 6. august på havnen i Bogense. En fantastisk oplevelse i fint vejr med glade mennesker med øl i krusene, vuggende og klappende til de muntre jazztoner ved ”Jazz for fulde sejl” ved træskibet ”Castor”.
Fotos: Preben Heide
Alle billeder kan klikkes store





Royal Garden Jazzband kan høres næste gang på det stort anlagte Kulturmøde i Nykøbing Mors fra den 25. til 27. august. Her ventes omkring 20.000 mennesker.
Det var i Nykøbing orkestret blev startet i 1956, og det er her 60 års jubilæet officielt fejres med en koncert i Støberisalen fredag den 26. august kl. 19.00. En række andre musikere fra den gang medvirker, så der kommer tre orkestre på scenen denne aften til den gratis jubilæumskoncert.
Royal Garden Jazzband spiller også om eftermiddagen torsdag den 25. august på Lilletorv, fredag den 26. om eftermiddagen fra en lastvogn i byens gader og lørdag den 27. kl. 12.00 i musikteltet ved Musikværket.
Stor succes med jubilæums-jazz på Ørsted Kro på den varmeste sommerdag
En rigtig flot og god oplevelse på vel sommerens varmeste dag på Ørsted Kro. Det gav de over 100 mennesker fra nær og fjern begejstret udtryk for efter to og en halv times glad Jazz med Royal Garden Jazzband søndag den 24. juli.
Både maden på den folkejede kro og musikken var som sædvanlig i top. Der var fuldt udsolgt til bandets 60 års fødselsdags-fest, der her blev fejret. I pausen med gratis fødselsdagslagkage til alle gæsterne. Det var der heller ikke utilfredshed med. Stemning var høj fra starten af.
Efter frokosten et lille jazz-histsorisk indslag med stifteren af bandet i Nykøbing Mors i 1956, den nuværende bassist Flemming Seiersen. Der var billeder på skærmen fra den gang farfar var ung med de 16-17-årige Royal Garden-musikere fra deres første optræden.
Dansegulvet blev derefter taget i brug, og gæsterne kunne gå ud og ind til gårdhaven i det varme vejr. Jo, det var en rigtig fødselsdagsfest i Ørsted – “Landsbyen, der ikke ville dø”. Det er her orkestret har sin hjemadresse.
Næste gang Royal Garden Jazzband kan høres er ved træskibet Castor på havnen i Bogense lørdag den 6. august kl. 14.00 – 17.00.
Over 2000 hørte Royal Garden Jazzband på det store Ørbæk Marked på Fyn
Det store 8-mastede telt var fyld til bristepunktet, da Royal Garden Jazzband spillede til Fyns største folkefest, Ørbæk Marked, lørdag den 9. juli. Det var nu ikke kun på grund af jazz-musikken. Der var nemlig gratis sildebord, men de over 2000 mennesker lyttede samtidig til glade jazztoner fra den store scene. Mange blev da også siddende i de tre timer, Royal Garden Jazzband spillede.
I blæsergruppen i Royal Garden Jazzband var der en gæstesolist med, Finn Heilbo, på cornet. Kendt fra det fynske jazz-miljøj i et par menneskealdre. Han kender lige som de fem andre i Royal Garden Jazzband sine jazz-klassikere og faldt vældig godt ind i helheden. Og så synger han på en rå og dejlig måde, der leder tankerne tilbage til New Orleans for over 100 år siden. Det kan tilføjes, at der var over 100.000 gæster på Ørbæk Marked. Mere end 350 kræmmere lokkede med deres varer blandt tivoli, musik, boder, veteranbiler og underholdning.
Næste gang du kan høre Royal Garden Jazzband: Søndag den 24. juli kl. 12.00-15.00 i Ørsted Kro’s Gårdhave – eller i salen – afhængigt af vejret.
Begejstring og højt humør, når Royal Garden Jazzband spiller
Der er stor begejstring og højt humør, når Royal Garden Jazzband spiller. Her på Otterup Marked søndag 3. juli. Der er ingen tvivl om glæden over musikken hos to af vores trofaste, fynske fans: Leif og Conny Thyrsted Pedersen fra Kappendrup.
Teltet var fyldt, først til sildebord og derefter til glade jazztoner og underholdning af Royal Garden Jazzband. Det var første gang, der var jazz på Otterup Marked. Det blev som nævnt en succes, så det bliver sikkert ikke sidste gang.
Bandet taget på festpladsen i en pause under de 3 timers optræden.
Næste gang du kan høre Royal Garden Jazzband er på Ørbæk Marked lørdag den 9. juli kl. 11.00 – 14.00
Royal Garden Jazzband indtog København i tidligere kirke
Efter at have spillet i provinsen siden 1956 indtog Royal Garden Jazzband for første gang København den 9. juni 2016. Det skete i den tidligere kirkesal ved St. Josephs Hospital.
Det blev en succes at spille for omkring 80 medlemmer af Danmarks Radio’s Seniorklub af 1980. De havde trodset sommervarmen og nød de glade jazztoner i det meget smukke lokale. To af bandets medlemmer har tidligere i en årrække været ansat i Danmarks Radio, Svend Frandsen og Flemming Seiersen. Der var derfor gensyn og snak med gamle kolleger i København.
I pausen underholdt Flemming Seiersen med autentiske historier, fra da han var tillidsmand i Danmarks Radio’s Provinsafdeling og medarbejdervalgt repræsentant i det daværende radioråd (bestyrelse) i starten af 1980’erne. Her sad han sammen med bl.a. Erhardt Jacobsen og Bertel Haarder og måtte forsvare medarbejderne mod de mange angreb på “De røde lejesvende”.
Royal Garden Jazzband og 30.000 mennesker til Classic Race Aarhus
Classic Race Aarhus fra den 26. til 29. maj slog alle rekorder. Over 30.000 mennesker mødte op for at se race, de mange gamle biler og sjove og interessante boder i Mindeparken ved Marselisborg.

Dog var det ikke alle de 30.000, der hørte Royal Garden Jazzband, men mange hundrede kom forbi Dance Hall i Goodlook Street om søndagen og lyttede til de glade jazztoner. Det var trejde år i træk, at det i år 60 år gamle band spillede til Classic Race Aarhus. Måske ses vi igen til næste år, når Aarhus er europæisk kulturby.

Royal Garden Jazzband går på scenen næste gang i København torsdag den 9. juni i Danmarks Radios Seniorklub af 1980. Se i øvrigt “Spillelisten 2016” her på siden og se, hvor og hvornår du kan møde de seks musikere rundt omkring i landet i de næste måneder.
Flere hundrede koncerter gennem 60 år i Danmark
– men Royal Garden Jazzband har aldrig spillet i København
Set på jazzspecial.dk
De første spæde skridt til Royal Garden Jazzband blev taget af drenge i FDFs orkester i Nykøbing Mors i 1956. Navnet kommer af rollen som husorkester i hjembyens store jazzklub med over 400 medlemmer. Der er også dækning for navnet i dag, da orkestret har spillet tre gange for de kongelige.
I dag er kun én tilbage fra det oprindelige band, nemlig bassisten og kapelmesteren, Flemming Seiersen fra Ørsted på Djursland. Efter en pause i 1980erne blev orkestret genstartet i 91 og har siden spillet omkring 500 koncerter i Jylland og på Fyn, men den første koncert i København finder sted juni i år. 60-års jubilæet fejres i øvrigt med en koncert ved det store Kulturmøde på Mors til august i år – sidste år var der 17.000 deltagere.
Royal Garden Jazzband runder 60 år i 2016
60 år er det siden, de første spæde skridt blev taget i Nykøbing Mors til det nuværende Royal Garden Jazzband.
Det skal selvfølgelig fejres, at vi i dag er et af landets ældste, traditionelle jazzbands. Kun overgået af Kansas City Stompers og på samme alder som Bourbon Street Jazzband.
Vi arbejder på, hvordan mærkedagen skal fejres – til glæde for vore mange trofaste fans – så det kommer I til at høre mere om.

Til gengæld er der tre af de nuværende musikere, der har været med siden genstartet af Royal Garden Jazzband i 1991.
Det nuværende band har altså også 25 års jubilæum i år.
15 koncerter i kalenderen i jubilæums-året
Der er 15 arrangementer i Royal Garden Jazzbands kalender i jubilæumsåret 2016 (se Spillelisten 2016). Flere er på vej.
De aftalte arrangementer er spredt geografisk over næsten hele landet, nemlig i Århus, København, Bogense, Ørbæk, Faaborg, Otterup, Grenå, Gjerrild på Djursland og selvfølgelig to – foreløbig – i Nykøbing Mors, hvor det hele startede i 1956.
Fredag den 26. august om aftenen fejres Royal Garden Jazzbands 60 års fødselsdag med en jubilæumskoncert i Støberisalen i Nykøbing Mors. Arrangør er Royal Garden Jazzklub Mors. Her vil også medvirke andre musikere fra 50’erne og 60’erne i en jamsession. Om dagen kører Royal Garden Jazzband rundt i byens gader på en lastvogn og spiller. Der bliver også koncerter i forbindelse med Kulturugen i byen. Tidspunkterne fastsættes senere.
Her kan du se højdepunkterne, da Royal Garden Jazzband spillede på Kulturmødet 2015
Royal Garden Jazzband spillede 5 koncerter på Kulturmødet på Mors med STOR succes
Både det stort anlagte Kulturmøde på Mors fra den 20. til den 22. august og Royal Garden Jazzbands optræden blev en kæmpesucces. Vejret var fantastisk. Der var omkring 17.000 deltagere. 5 gange spillede jazzbandet koncerter på meget forskellige lokaliteter.

Hundredevis i kø til hovedkoncerten

Foto: Mille Obel Høier
Til hovedkoncerten på Musikværket – Kulturmødets centrum – fredag aften den 21. august – stod flere hundrede mennesker i kø for at komme ind. Salen blev derfor stopfyldt. Mange måtte stå ude i foyeren eller helt uden for Musikværket og høre på. Begejstringen og stemningen var helt i top. Det smittede selvfølgelig af på de seks musikere. De spillede noget af det bedste, de nogensinde har gjort. Bifaldene var mange og store med stående applaus til sidst. Tak for det. Vi håber at høres ved på næste års Kulturmøde på Mors fra den 25. til den 27. august. www.kulturmoedet.dk
Jazz for de unge i Palle-byen
Den første af de 5 koncerter ved Kulturmødet var i Ungdoms-campen ved fjorden midt i Nykøbing. En Palle-By bygget af de unge selv. Arrangørernes ide var, at de unge skulle præsenteres for den traditionelle jazz. Forløberen for deres musik i dag. Vores musik havde de aldrig hørt før. Fra starten – hvor dette billede er taget – var det da også kun de gråhårede, der var et medlevende publikum. Men efterhånden kom de unge frem fra gemmerne og syntes vældig godt om musikken, fortalte de bagefter. Swing og rytme tiltrak dem.
Så er det lige før, vi starter på palle-scenen. Det blev en rigtig fin eftermiddag lige ud til Limfjorden – som på dette sted hedder Klosterfjorden – med flot vejr og glade mennesker, der lige får sig en øl, inden det går løs. Om aftenen fortsatte Royal Garden Jazzband i restaurant Limfjordens hyggelige gårdhave ved Havnen med den første klubaften i den nystiftede Royal Garden Jazzklub Mors. Under bandets koncerter blev der indmeldt 27 nye medlemmer, så der nu er 172. Og 40 yderligere bad om at få indmeldelses-blanketter.
Også kultur og en Thy-pilsner på øens nordspids
Der var da også tid til anden kultur end på Kulturmødet. Her slapper bandets medlemmer af med en Thy-pilsner på Feggesund Færgekro. Det er den nordligste del af Mors, Feggesund med færge til Thy. Her siger sagnet, at kong Fegge er begravet. Fra venstre pianisten Svend Frandsen, basunisten Botha Christensen, trommeslageren Olav B. Hansen, bassisten Flemming Seiersen og klarinettisten Per Nørbach. Trompetisten Poul Helge Hansen er ikke med. Han tog billedet.

De øvrige koncerter blev spillet på Lilletorv og Kirketorvet i Nykøbing for hundredevis af publikummer. Hele tiden i flot vejr og med højt humør i både orkestret og hos tilhørerne. Tre herlige dage på Kulturmødet på Mors. Vi ses forhåbentlig og høres ved igen næste år!
I 2016 har Royal Garden Jazzband nemlig 60 års fødselsdag. Et af landets allerældste orkestre og i sin tid startet i Nykøbing Mors af bandets nuværende bassist. Det skal selvfølgelig fejres.
Indvielse af kulturcenter på Djursland
Efter Kulturmødet fortsatte Royal Garden Jazzband umiddelbart efter til et andet kulturcenter, det tidligere nonnekloster, Sostrup Slot på Djursland, der blev indviet med pomp tog pragt lørdag eftermiddag den 22. august. Efter optræden af kongelige operasangere, skuespillere og drengekor tog Royal Garden Jazzband over og spillede – meget passende – til gardenparty. Også en succes.
Natasha Holst Bülow, projektkoordinator Have Kommunikation skriver:
“Alle var mere end tilfredse. Tak for jeres indsats. Jeg vil huske jer næste gang, jeg skal bruge noget skønt jazz”.
Igen succes på Jazzfestivalen
ved Ringkøbing Fjord
Royal Garden Jazzbands optræden på Jazzfestivalen ved Ringkøbing Fjord i Stauning fredag den 7. august blev igen en succes. Vi spillede der også i 2013.
Trods hård konkurrence med festivalens hovednavn, Gunhild Carling og Kansas City Stompers, i teltet ved siden af blev RGJ’s spilletelt efterhånden fyldt. Publikum var begejstrede og gyngede med i takt. Det hele sluttede efter to timers livlig koncert med stående bifald fra publikum.
Royal Garden Jazzband i Bogense’s gader
Det var jo helt fantastisk. Både vejret og folks begejstring for Royal Garden Jazzband til Rosenfestivalen i Bogense søndag den 2. august.
En street parade satte liv i Adelgade. Derefter var der fyldt til sidste plads – ja mange måtte stå op og lytte til den livlige jazzmusik ude på gaden – på den udendørs restaurant ved Nordfyns Bank i Vestergade. Både maden og musikken var rigtig god, når vi selv skal sige det. Det var der nu også mange andre, der gjorde. – Så kom igen til næste år til Rosenfestivalen, lød mange opfordringer. Det gør vi selvfølgelig gerne. Lige på stedet blev Royal Garden Jazzband hyret til at spille ved træskibet Castor på Bogense Havn lørdag den 27. august 2016. Så om ikke før så på genhør den dag i det hyggelige Bogense.
Royal Garden Jazzband er på scenen
8 gange i august
Efter en velfortjent sommerferie i juli måned spiller Royal Garden Jazzband 8 koncerter i august. Der bliver mulighed for at høre – “et af de absolut dygtigste jazzbands”, som Jazzfestivalen ved Ringkøbing Fjord beskriver orkestret – fire forskellige steder i Jylland og på Fyn.
Søndag den 2. august: Rosenfestivalen i Bogense med ‘street parade’ kl. 11.30 og efterfølgende koncert fra scenen i Adelgade 49, 5400 Bogense
Fredag den 7. august: Ringkøbing Fjords Jazzfestival kl. 17.30 – 19.30, Stauningvej 52, 6900 Skjern.
Torsdag den 20. august: Kulturmødet på Mors:
Kl. 17.30 – 18.30: | Fjord Scenen |
Kl. 20.00 – 23.00: | Restaurant Limfjorden, Havnegade 18, 7900 Nykøbing Mors. Første klubaften i Royal Garden Jazzklub Mors. Det var i den tidligere jazzklub, Royal Garden Jazzband startede i 50’erne som husorkester. |
Fredag den 21. august: Kulturmødet på Mors:
Street Parade | i Nykøbings gader. Tidspunktet endnu ikke fastlagt, men det bliver om eftermiddagen. |
Kl. 20.30 – 22.00: | Musikværket, Gasværksvej 60, 7900 Nykøbing Mors. |
Lørdag den 22. august: Kulturmødet på Mors:
Kirketorvet, 7900 Nykøbing Mors: Kl. 10.00 – 12.00
Lørdag den 22. august: Sostrup Slot, Gjerrild, Marie Hjerte Engen 2, 8500 Grenå: 15.00 – 17.00: Indvielse
Billedet er fra Strandcafeen i Bønnerup lørdag den 4. juli, hvor Royal Garden Jazzband spillede for anden gang i år i gårdhaven. Her de tre blæsere på rundtur blandt publikum med en New Orleans march.
RGJ med til at genåbne Royal Garden Jazzklub
Så var Royal Garden Jazzband på scenen igen lørdag den 30. maj på Kirketorvet i Nykøbing Mors, hvor bandet så dagens lys i 1950’erne. Det blev til to timers vellykket koncert som optakt til genåbningen af den hedengangne Royal Garden Jazz Club. Clubben (den gang med C) åbnede i sin tid i 1958 – næste samtidig – med starten af husorkestret. Så den 30. maj 2015 er starten på en ny jazz-æra i Nykøbing. Den gamle klub lukkede i starten af 1970’erne, da pigtrådsmusikken og rocken overtog jazzens populære rolle. I dag hedder det nyåbnede samlingssted for jazzen i Nykøbing nemlig “Royal Garden Jazzklub Mors”.
Læs mere på siderne “Royal Garden Jazzklub” og “Orkestret før og nu”.
Det var bidende koldt med blæst og ind imellem regn, da Royal Garden Jazzband spillede på Kirketorvet i Nykøbing lørdag den 30. maj. Men de mange tilhørere holdt trofast ud i to timer – en gang imellem under paraplyerne. 64 af dem meldte sig på stedet ind i den ny Royal Garden Jazzklub, der blev stiftet kl. 13.00 i Biografens Cafe lige ved siden af Kirketorvet. Det var Royal Garden Jazzband, der fra scenen ved Kulturmødet sidste år på Mors – og et par dage senere i Morsø Folkeblad – opfordrede morsingboerne til at få gjort noget ved jazzen. Det var der fire mænd, der tog op – alle tidligere medlemmer af den gamle Royal Garden Jazz Club i 50’erne og 60’erne. Og nu er den nye jazzklub heldigvis en realitet. Den er også lidt af en fan-klub for orkestret, der kommer igen til Kulturmødet i år den 20., 21. og 22. august.
Læs mere på siden “Royal Garden Jazzklub”.
Jazz mellem lopper og godtfolk i Thorsø
Retro-jazz – som mange jo i dag betragter New Orleans Jazz som – mellem retro-møbler, lamper og andre effekter på et loppemarked. Det var rammen om Royal Garden Jazzband på Soroptimisternes årlige loppemarked i den lille landsby, Thorsø ved Grenå, søndag den 31. maj. Trods det ind imellem truende vejr var det en fin oplevelse for godtfolk, jazz-elskere og det snart 60 år gamle jazzband. Jazz-musikken satte stemningen op. Salget af øl, pølser, hjemmebagt kage, gamle jazzplader, sofaer, stole, senge og meget, meget mere gik godt til det gode formål, som Soroptimisterne står for. Hjælp til befolkningen i u-lande.
Og plakaterne for arrangementet var da også festlige, selv om der havde sneget sig et s ind i konsert. Plakatmageren er af norsk oprindelse – så det er helt i orden – og han elsker jazz. Han fik da også både gamle plader med Sydney Bechet, Erroll Garner og Glenn Miller med hjem. Håber vi ses igen til næste år i Thorsø.
Nykøbing Mors
Lørdag den 30. maj fra kl. 11.00 i gågaden og på Kirketorvet i Nykøbing Mors.
Fuldt hus på Strandcafeen i Bønnerup

Mange gæster fandt ned til Strandcafeen ved Bønnerup Strand Pinsedag den 24. maj, så der var “fuldt hus” ved de mange borde i gården uden for cafeen. Det var første gang, at den nye forpagter af stedet, Ann Skovkær, havde levende musik og jazz-platte på programmet. Det var så stor en succes for Strandcafeen og de mange gæster, at restauratøren gerne vil have Royal Garden Jazzband til at spille et par gange mere i løbet af sommeren.
Både musikken og humøret var da også i top i det strålende solskinsvejr. De seks musikere vil gerne efterkomme invitationen om at komme igen.
34.000 mennesker – og et fly med jazz – til race
Denne charmerende lille flyvemaskine – lige over for Dance Hall i Mindeparken i Århus, hvor Royal Garden Jazz band spillede – kunne fotografen ikke stå for. Så derfor blev bandet sendt derover, så det kunne lade sig gøre at tage et billede i nogenlunde rolige omgivelser. Der var nemlig ikke mindre end næsten 34.000 mennesker til dette flotte Classic Car Race i Århus i Pinsen – næstesidste weekend i maj.
Det var næsten umuligt at komme frem for mennesker, men hyggeligt var det med bl.a. mange mennesker klædt på til lejligheden i tøjstil fra det forrige århundredeskifte, masser af gamle biler og flotte boder. Tæt ved denne flyvemaskine f.eks. en bod med udstilling af gamle effekter fra England fra 2. verdenskrig. Det passede fint sammen med de engelske sportsvogne fra den gang.
Igen vellykket optræden på Ørsted Kro

Humøret var højt både blandt det store publikum og Royal Garden Jazzbands 6 medlemmer under frokost-jazzen på den landskendte Ørsted Kro på Djursland lørdag den 21. marts.
I den ny-restaurerede store sal med en stærkt forbedret akustik gik dansen også lystige under det timelange 2. sæt. Royal Garden Jazzband kunne præsentere flere nye numre på det store repertoire. F.eks. Darkness On The Delta, Black And Blue, Rock at The Ages og Blue Turning Grey. Gæstesolisten, basunisten Botha Christensen fra Arosia Jazzband i Århus, måtte efter flere opfordringer give “Her står jeg hver aften på risten”. Bifaldet var stort, og det var stående både til starten af 2. sæt, da bandets tre blæsere marcherede ind til “Second Line-march”, og ved afslutningen. Først efter Royal Garden Blues og til aller sidst efter den stemningsfulde, The Old Viking.
Som sædvanligt satte trommeslageren, Olav B. Hansen, prikken over i’et med sine muntre bemærkninger og sjove historie. Royal Garden Jazzband kom igen virkelig ud over scenekanten på en særdeles humørfyldt måde. Også selv om orkestret stod på gulvet foran publikum.
Royal Garden Jazzband genstarter jazzclub
Royal Garden Jazzband under en street parade til Kulturmødet i Nykøbing Mors i august sidste år. Det var her ideen til at genstarte den lokale jazzclub opstod.
Den hedengangne Royal Garden Jazz Club i Nykøbing Mors genåbner lørdag den 30. maj 2015.
Det markers med en street-parade sidst på formiddagen i byens gågade med Royal Garden Jazzband. Orkestret var i 50’erne og 60’erne husorkester i clubben. Den gang landets største med over 400 medlemmer.
Efter street-paraden er der stiftende generalforsamling i Biografen, hvor der også bliver spillet musik.
Bag initiative står Niels Viggo Jensen, Hans Jørgen Christensen, Henrik Rothaus Larsen og Niels Otto Degn. Alle medlemmer af den gamle klub for over 50 år siden. Der arbejdes også på at samle lokale jazzmusikere til et nyt husorkester i clubben.
Interesserede kan kontakte en af de fire initiativtagere: Niels Viggo Jensen, mail: nielsviggojensen@gmail.com – telf. 20 31 98 84
RGJ fejrede en af bandets store fans
Det gik ikke stille af, da en af Royal Garden Jazzbands store og trofaste fans, journalist Preben Heide, fyldte 75. Han blev fejret onsdag den 26. november i Torøhuse Forsamlingshus, beliggende i den smukke natur uden for Assens. Her tog bandet med glade jazz-toner imod de mange gæster, inden de hjemmelavede fynske specialiter kom på bordet.
Stifteren af Royal Garden Jazzband, den nuværende bassist, Flemming Seiersen, kunne i sin tale fortælle, at han har kendt Preben Heide fra deres fælles hjemby, Nykøbing Mors, helt tilbage i 1959. Den gang skrev Preben mange artikler om orkestret, Royal Garden Jazz Club og FDF’s orkester, som bandet jo udsprang af.
Herunder er det blæserne, der skrider frem til New Orleans marchen, Second Line.
Meget lydhørt publikum i Bakkehuset i Ikast
Royal Garden Jazzband havde glædet sig til at spille for første gang i Bakkehuset i Ikast til frokostjazz den 1. november. Det sted havde vi hørt meget om. Forventninger blev til fulde indfriet. De omkring 100 tilhørere var særdeles lydhøre, meget lyttende og meget interesserede i musikken i det dejlige lokale. Det skortede ikke på bifaldet. Nej, der var klapsalver efter hver eneste solo og nummer.
Det hele sluttede efter tre timers musik med stående applaus og ekstra numre. Megen latter og bifald blev også bandets konferencier, trommeslageren Olav B. Hansen, til del for hans mange pudsige indfald og små historier mellem numrene. Flere tilhørere opfordrede da også på stedet arrangørerne til at hyre Royal Garden Jazzband til snart at komme igen. Det gør vi meget gerne.
Fantastisk aften på fantastisk campingplads
Alt var med både publikum og Royal Garden Jazzband på Gjerrild Nordstrands Campingplads lørdag den 6. september. Sensommer-jazz for anden gang i festteltet blev en succes med herligt vejr, udsolgt til den dejlige mad, musik og dans. Dansegulvet var fyldt fra først til sidst.
Og så blev den populære lejrchef, Peter Toft Nielsen, fejret med fødselsdagssang og musik. Her hjælper en af støtterne af arrangementet – formanden for Djurslands Jazzklub, Svend Frandsen – med at pakke fødselsdagsgaven ud: Støttehjul til campingchefen, så han ikke falder! Til højre aftenens solist, basunisten Botha Christensen fra Arosia Jazzband i Århus.
Latinerly i ly for regnen i Viborg
– Vi takker Royal Garden Jazzband for et godt og vellykket arrangement i Viborg den 30. august. På trods af regnvejr var der højt humør. Vi håber på bedre vejr næste gang, siger Tina Hougaard Larsen fra arrangøren, Handel i Viborg. Men trods vejret blev de mange tilhørere trofast siddende til sidste trut og bifaldt alle soli.
Sjovt var det at spille fra – en heldigvis overdækket scene – og tværs over gaden til Latinerly. Her var både fortovsrestauranten og kælderen fyldt op med gæster. Herligt. Vi ses forhåbentlig i 2015 til det gode initiativ med jazz i Viborg hele sommeren. Det har været en succes.
Royal Garden Jazzband tilbage til rødderne i Nykøbing Mors
Begejstringen var stor for Royal Garden Jazzband på det stort anlagte Kulturmøde i Nykøbing Mors fra den 21. til den 23. august. Da vendte bandet tilbage til rødderne.
Det var jo i 1956 i Nykøbing, Royal Garden Jazzband startede som husorkester i Royal Garden Jazz Club.
Her er bandet på den store scene på Kirketorvet midt i byen, hvor de seks musikere spillede tre koncerter med mange hundrede tilhørere. Mange af dem mindedes det glade jazzliv i byen for 50-60 år siden.
Selv om det regnede ind imellem, blev de mange tilhørere trofast siddende under deres paraplyer og havde det herligt, som billedet her viser. Og de kan så glæde sig til næste års Kulturmøde, når Royal Garden Jazzband efter alt at dømme kommer igen. Bl.a. for at genåbne den hedengangne Royal Garden Jazz Club for en aften. Forhåbentlig med det resultat, at der påny bliver startet en jazzklub i byen. Det arbejdes der nu på som et konkret resultat af Kulturmødet 2014.
Udover de tre koncerter på Kirketorv-Scenen gik Royal Garden Jazzband street-parade med både musik og sang i gågaden. Det satte stemningen op. Også når der kom en byge ind imellem. Læg mærke til de farvestrålende paraplyer, der er hængt op over gågaden. I alt 400. Limfjordsteater i Nykøbing har stået for denne udsmykning. I det hele taget havde mange lokaliteter fået et helt nyt udseende i Kulturugen. Et sted havde strikkende kvinder strikket et rødt hus i næsten naturlig størrelse.
Over for det strikkede hus havde den lokale Radio Limfjord fået lavet en lille udbygning, der skulle skabe dialog mellem folk og radioen. Den eneste tilbageværende fra orkestret i 1956, bassisten Flemming Seiersen, var med i en udsendelse om bandet og dets historie. Senere var han sammen med trommeslagren Olav B. Hansen – med siden genstarten af Royal Garden Jazzband i 1991 – i en direkte udsendelse på Danmarks Radio’s P8 Jazz fra Nykøbing Mors.
Link til Radio Limfjord: www.limfjordupdate.dk/royal-garden-jazzband-tilbage-til-roedderne
(Link til P8 Jazz følger senere)
Gamle biler og endnu ældre jazzmusik
Vintage biler og vintage jazz. Det var kombinationen, da MG CAR CLUB fejrede deres 60 års jubilæum på Hotel Nyborg Strand torsdag den 21. august. Her er Royal Garden Jazzband samlet om en flot rød MG i en pause i jazzmusikken. Mange af de numre, som bandet spiller, er ældre end bilerne. Typisk er de gamle klassisk jazznumre fra forrige århundredeskifte, altså omkring 100 år gamle eller mere.
Pianisten i Royal Garden Jazzband, Svend Frandsen, havde den rette baggrund. Fra en pavillon ved indkørslen til Hotel Nyborg Strand bød orkestret de 250 MG-sportsvogne fra hele Europa og deres ejere velkommen til det store jubilæums træf med muntre jazztoner. Så var stemningen ligesom i top fra starten.
Som at være tilbage i Gustav Wieds tid
Man følte sig sat helt tilbage til Gustav Wieds tid ved det forrige århundrede-skifte, da Royal Garden Jazzband spille i Langelands Jazzklub i Elektrikgården i Rudkøbing lørdag den 9. august. Den gang den berømte forfatter skrev om Knagsted og Tummelumsen. Det blev til en TV-serie i Danmarks Radio i 1972, hvor Carl Ottosen og Kjeld Markuslund spillede hovedrollerne.
Den 9. august 2014 dannede den gamle gård en fortidig ramme fra den gang om jazzen. Selv om det havde regnet hele dagen, kom der alligevel et halvt hundrede mennesker i løbet af aftenen. Humøret var højt, og dansen gik lystigt på de toppede brosten og græsset i gården. Her er det Royal Garden Jazzbands Poul Helge Hansen på trompet tog Bob Ekman på basun der giver den for fuld udblæsning.
RGJ på Middelfart Jazzfestival for 4. gang
For fjerde år i træk var adskillige hundrede jazz-fans begejstrede for Royal Garden Jazzbands musik på Middelfart Jazzfestival. Lørdag den 2. august om eftermiddagen spillede RGJ på musiktribunen foran Guldkronen på Torvet i Middelfart. Stemningen var høj. Det var solen også, så rammerne var de aller bedste for de tre timers koncert. Her er det pianisten Svend Frandsen og et udsnit af det store publikum, der er i fin kontakt med hinanden.
Herunder hele Royal Garden Jazzband på scenen: Fra venstre – næsten skjult – pianisten Svend Frandsen, basunisten Bob Ekman, trompetisten og sangeren, Poul Helge Hansen, trommeslageren og speakeren Olav B. Hansen, klarinetisten Per Nørbach og bassisten Flemming Seiersen. Næste gang du kan høre Royal Garden Jazzband er lørdag den 9. august kl. 20.00 i Langelands Jazzklub i Elektrikgården, Østergade i Rudkøbing
Sommerjazz med RGJ andet år i træk
For andet år i træk spillede Royal Garden Jazzband til Sommerjazz i Kolding. I år lørdag den 26. juli på Den Blå Cafe på Lille Torv. Et herligt sted med flere hundrede mennesker. Alle pladser på cafeen var besat, så mange måtte sidde og stå på trappestenene ved siden af, på gaden eller på cafeen over for. Her et udsnit af publikum under en pause i musikken.
Tilhørerne var begejstrede for både Royal Garden Jazzbands musik og trommeslageren, Olav B. Hansens historier og underholdning mellem numrene. Og langt de fleste blev der i samfulde 3 timer og 15 minutter, som koncerten varede. I øvrigt et fantastisk arrangement, som City Kolding stabler på benene hvert år, nemlig jazz hver eneste lørdag fra kl. 12.00 til 15.00 fra den 24. maj til den 6. september. 16 koncerter, som publikum strømmer til, og som musikerne selvfølgelig også er glade for. Så tak for det – på jazzens vegne.
Tusindvis til jazz i Faaborg
Open Night i Faaborg torsdag den 17. juli blev den helt store succes med tusindvis af mennesker i byens gader og ikke mindst på Torvet aftenen igennem. Her spillede Royal Garden Jazzband – ja, man kan vel snart kalde bandet Faaborgs byorkester, efter de mange, mange gange vi har spillet i den sydfynske idyl.
To af bandets medlemmer, Bob Ekman på basun og Olav B. Hansen på trommer er da også faaborgensere. To andre er fra Odense, og så er der lige to jyder. Kendere vil vide, at der ikke har været så mange mennesker i byen og til jazz på Torvet, siden dronningen og Prins Henrik besøgte Faaborg i 2012. Den begivenhed spillede Royal Garden Jazzband naturligvis også til.
Fynsk malt – en livsnødvendighed
Malt er simpelthen en livsnødvendighed for både ølbryggerier og langt de fleste jazz-musikere.
Derfor spillede Royal Garden Jazzband med stor glæde på det fynske bryggeri i Refsvindinge ved Ørbæk fredag den 20. juni.
Her blev et nyt malthus nemlig taget i brug. Bryggeriet Refsvindinge er bl.a. kendt for “Ale nr. 16” – den med den blå etiket og kapsel og fortjent kåret til Danmarks bedste øl.
I det nye malteri skal der nu laves malt til alle fynske bryggerier af fynsk korn, så de fynske øl bliver rigtig fynske. Og det blev fejret på behørig vis – med selvfølgelig masser af øl og pølser fra en rigtig pølsevogn i parken bag det kendte bryggeri.
Her er det Lene Bang, der er i front foran Royal Garden Jazzband. Hun er datter af bryggeriets ejere, Ellen og John Rasmussen. Hun er et stort jazz-sanger talent. Så, hvem ved, måske ser vi hende igen sammen med det jysk-fynske Royal Garden Jazzband.
Rigtig jazzklub-stemning i gammel stald i Allesø
I Allesø Jazzklub ved Odense er det som at komme mere end 50 år tilbage til den rigtige gode, gammeldags jazzklub-stemning. Klubben har lokaler i en tidligere staldlænge på Østergaard. Her er der lavt til loftet, og væggene er dækket af billeder af alle de orkestre, der har spillet her i tidens løb.
Fredag den 11. april var det Royal Garden Jazzband, der spillede op. Det blev en rigtig fin aften med høj stemning. Den eneste forskel fra den gang og nu er, at både publikum og orkestrets medlemmer er blevet lidt mere grå i toppen, end vi var I 50’erne og 60’erne. Det lagde dog ingen dæmper på hverken de musikalske eller de dansemæssige udfoldelser. Lige fra første nummer og til det sidste blev der danset igennem.
Her giver de seks musikere i Royal Garden Jazzband som sædvanligt alt, hvad de har i sig. Og det er ikke så lidt.
Øverst fra venstre Bob Ekman (basun), Per Nørbach (clarinet) og Poul Helge Hansen (cornet) – og nederst Svend Frandsen (klaver), Flemming Seiersen (bas) og Olav B. Hansen (trommer)
Fantastisk dag på den folkeejede kro i Ørsted


Kulturhuset i Skanderborg

Fra venstre pianisten Svend Frandsen, Grenå, basunisten Bob Ekman, Faaborg, trommeslageren Olav B. Hansen, Faaborg, trompetisten og sangeren Poul Helge Hansen, Odense, bassisten Flemming Seiersen, Ørsted og klarinettisten Per Nørbach, Odense.
Succesfuld afslutning på sommerens 15 koncerter i 2013


– I levede til fulde helt op til vores store forventniger til jer. I gjorde det bare helt overvældende godt, så vi ses igen, siger formanden, Erik Nørgaard.De mange hundrede tilhørere – og rytmegruppen i Royal garden Jazzband fik sig en uventet og timelang oplevelse.De tre blæsere fra Fyn sad fast i en trafikkø i over en time på motorvejen i Vejle. Rytmegruppen gik derfor i gang alene, og det udviklede sig til noget af et show. Trommeslageren, Frank Pedersen, rullede sig ud og sang så fantastisk, så publikum blev fuldstændig revet med. Frank Pedersen sluttede med monologen “Henne om hjørnet, nede i kælderen”, så ikke et øje var tørt.
– Fantastisk, som I gjorde det efter chockmeldingen om, at blæserne var mindst en time forsinket. Det var bare imponerende, siger formanden for Horsens Jazzklub, Erik Nøgaard.
Og så kom de tre blæsere ellers på for fuld kraft. En herlig eftermiddag i den hyggelige apotekergaard.

Lyt til orkestret fra denne dag


Et udsnit af det vel omkring 100 talligt store publikum, der fulgte Royal Garden Jazzbands koncert på Axeltorv i Kolding lørdag den 24. august. En af dem var en nu koldingenser, der i sin tid var med til at stifte Royal Garden Jazz Club i Nykøbing Mors, hvor bandet var husorkester i en årrække. Deraf navnet.




Bedre kan det ikke være med et veloplagt publikum på vel 5-600 mennesker under træerne og parasollerne på Restaurant Carlslund en herlig august-lørdag, hvor det næsten holdt tørvejr.Specielt er det for jazz-lørdagene på Carslund, at dansegulvet foran scenen er fyldt fra næsten første trut og i samfulde tre timer. Det inspirerer også musikerne, som giver den en tand ekstra.
Vi håber på et gensyn næste år.
Der var fuldt hus i det orange telt på Ringkøbing Fjords Jazzfestival på Stauning Havn fredag aften den 9. august, da Royal Garden Jazzband spillede. Og der blev gået til den, som disse billeder viser. Fra venstre Bob Ekman på basun, trommeslager (og sang) Frank Pedersen og Poul Helge Hansen på trompet (og sang). Det var en meget velplanlagt og succesfuld jazzfestival, der blev holdt for trejde gang og som kommer igen næste år den anden uge i august.
Det føltes næsten som den første efterårsdag efter den meget varme sommer, da Royal Garden Jazzband spillede på Torvet i Faaborg om eftermiddagen torsdag den 8. august.
Alligevel fulgte 150-200 mennesker den tre timer lange koncert. Bl.a. nogle af vores trofaste fans yderst til højre, der samtidig nød en middag. Men koldt var det, så mange af tilhørerne måtte indhyldes i tæpper. Musikken var der dog ikke noget i vejen med, var tilhørerne enige om. Som sædvanligt var faaborgenserne begejstret.
Man må jo også snart betragte Royal Garden Jazzband som byorkester i den sydfynske by, hvor vi har spillet mange, mange gange.
For fjerde gang spillede Royal Garden Jazzband på Ærø Jazzfestival lørdag aften den 3. august.
De trofaste fans var ikke i tvivl: “Det er det bedste, I nogensinde har spillet her på Værftet”. Det er vi i orkestret sådan set slet ikke uenige i!”. Det var en fantastisk oplevelse for både de flere hundreder tilhørere og for os seks musikere.
Den gamle og hyggelige værftshal i Ærøskøbing var proppet hele aftenen, så mange måtte lytte til den glade jazz uden for. Det gjorde dog ikke noget. Vejret var fint på denne sidste aften på årets meget vellykkede jazzfestival på Ærø. Så Royal Garden Jazzband satser på et genhør næste år.
Det er en helt speciel oplevelse at spille natkoncerten i den overdækkede gård på Holms ved Middelfart Jazzfestival.
Her spillede Royal Garden Jazzband for trejde gang, nemlig fra kl. 24.00 til 02.30 lørdag den 3. august.
Når de andre spillesteder i Middelfart lukker omkring midnat, valfarter mange til Holms. Her skruede Royal Garden Jazzband for alvor op for musikken med de mange traditionelle New Orleans-numre. Stemningen blandt de mange tilhørere var helt i top fra start til slut.
For andet år i træk var der fuldt hus på Cafeen i Bønnerup, da Royal Garden Jazzband spillede lørdag først på aftenen den 20. juli. Stemningen og tætheden mellem orkester og publikum var som sædvanlig rigtig god. I det dejlige vejr ville publikum godt have haft, at vi havde fortsat hele aftenen. Ikke mindst takket været vores “nye” trommeslager, Frank Pedersen fra Århus, der i denne sommer afløser trommeslageren siden 1991, Olav B. Hansen. Frank Pedersens helt specielle sang satte stemningen mange takter op. Der er allerede aftalt et engagement næste år.
Fantastisk var det at spille på terassen ved restaurant Saltbøssen på Mariager Havn lige ud til vandet til frokostjazz lørdag den 20. juli. Udsigten ud over det blå vand var ud over musikken en lise for sjælen. Her fortæller bassisten, Flemming Seiersen, om Royal Garden Jazzbands historie tilbage til 1956. Jo rigtigt, 1956, da han var med til at starte orkestret i Nykøbing Mors. Alderen trykker nu ikke orkestret. Tværtimod. Musikken er ikke blevet mindre livlig eller swingende med årene.
– Og da jazzmusikerne normalt dør med støvlerne på, regner vi da med at have 20-25 gode år endnu på jazz-scenen, sagde kapelmesteren til stor jubel fra publikum. Så det bliver til et gensyn næste år.
Et historisk billede fra Margit Engelsens 70 års fødselsdag den 31. maj i Mejlby Forsamlingshus ved Randers sammen med bassisten i Royal Garden Jazzband, Flemming Seiersen. Margit Engelsen var nemlig også med, da det royale band spillede som husorkester i Royal Garden Jazzklub i Nykøbing Mors i slutningen af 1950’erne. Hun gik i samme skoleklasse som Flemming Seiersen, der er den eneste tilbage i orkestret fra den gang, så gensynet var mere end hjerteligt.
Mette Dyrbye i Roskilde – sølvbruden her på billedet med Royal Garden Jazzband – bød højest med 5600 kr. + transport på auktionen på Lauritz.com over Royal Garden Jazzband i starten af året. Anledningen var velgørenhedsorganisationen Soroptimisteres 75 års jubilæum. Dermed fik hun søvlbryllupsgaven til sin mand. Så det var en stor overraskelse for ham, da bandet under middagen den 21. maj pludselig marcherede ind i teltet. Det blev en fornøjelig aften for både sølvbrudeparret, gæsterne og musikerne. Royal Garden Jazzband er da også i fremtiden villige til at støtte velgørenhedsarrangementer til en favorabel pris.
Sølvbruden: “Det var lige den jazz, vi havde ønsket os”.
Gommen: “Det var super. Når jeg i fremtiden går i stalden for at ryge en pibe tobak, så bliver CD’en med Royal Garden Jazzband sat på. Det var dejlig musik, sagde en højst overrasket sølvbrudegom om gaven fra hustruen Mette.
Classic Care Race i Århus med over 25.000 tilskuere havde arrangeret 60’er fest lørdag aften den 19. maj på Hotel Helnan Marselis. New Orleans musik med Royal Garden Jazzband passede lige ind i stilen til mange af gæsternes påklædning i tøj inspireret af 1960’erne. Arrangørerne vil da også gerne have bandet til at spille til næste år. I så fald i det store telt ved Good Look Street i Mindeparken lige neden for Marselisborg Slot.
Humøret var højt blandt de 100 tilhørere, da Royal Garden Jazzband spillede til frokostjazz i det dejlige Kvarterhuset på Junghansvej i Kolding lørdag den 17. maj. Både musikerne og publikum var på toppen, og nye historier fra bandets crooner, trommeslageren Olav B. Hansen, vakte stor lykke. Det gjorde musikken også, så mange aftilhørerne ser fem til næste koncert i Kolding, nemlig lørdag den 24. august kl. 12.00-15.00 på Restaurant Kompromis på Axeltorv.
Den 10. maj kunne Djurslands Jazzklub fejre 10 års jubilæum. Royal Garden Jazzband spillede, da klubben blev stiftet. Det var derfor helt naturligt, at bandet spillede ved jubilæumsfesten på Hotel Helnan Marina i Grenå til jubilæumsfesten. Hele byen kunne deltage i festlighederne dagen efter på Torvet i Grenå. Og det var der mange der gjorde i det fine vejr.
Basunisten Bob Ekman og pianisten Svend Frandsen i Royal Garden Jazzband til jubilæumskoncerten for Djurslands Jazzklub på Torvet i Grenå den 11. maj. Svend Frandsen ser lidt betænkelig ud. Det har han nu ingen grund til. Han har ledet jazzklubben helt fra starten og det med stor succes. Mange danske og store internationale navne har gæstet Djurslands Jazzklub i de ti år. Ikke mindst Chris Barber og Dutch Swing College Band har begge været i Grenå flere gange. Djurslands Jazzklub har i dag knap 300 medlemmer, og er en af de største foreninger på Djursland efter idrætsforeningerne.
Stor succes i Århus Jazzklub
Efter flere års fravær fik Royal Garden Jazzband stor succes i Århus Jazz Klub i februar 2013.
Foto: John Jensen/spotted.stiften.dk